Viser opslag med etiketten National Express. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten National Express. Vis alle opslag

onsdag den 15. december 2010

Hvordan man kommer fra lufthavnen til London.

Der findes 5 store lufthavne omkring London:
  • London City: 10 km
  • Heathrow: 23 km
  • Gatwick: 45 km
  • Luton: 51 km
  • Stansted: 55 km
Da vi altid flyver med Ryanair, kender jeg kun forholdene i Stansted Lufthavn.

Man kan komme til London fra Stansted på to måder:
  • Tog: 45 minutter
  • Bus: 75 minutter
Det er selvfølgelig hurtigst med tog, men jeg synes, at det er hyggeligere med bus.
Der findes flere forskellige busselskaber, som har afgange fra London:
  • Easybus
  • National Express
  • Terravision
Vi benytter oftest National Express, da de har et stoppested ved Marple Arch og Baker Street, endestationen er Victoria.

Easybus kører til Baker Street, og Terravisions endestation er Victoria eller Liverpool Street.

National Express sælger deres biletter overfor forretningen WHSmith i ankomsthallen. De har også en butik ved busperronen.

Hvis man helst vil tage toget, sælger Ryanair togbiletter til nedsat pris om bord på flyveren.

tirsdag den 14. december 2010

London igen, igen

Så har vi endnu engang været afsted ... Det tog præcis 50 timer, fra vi kørte hjemmefra, til vi var på matriklen igen.

Vi efterlod et meget koldt, blæsende og sneklædt Danmark, og vi landede i et meget grønt England, hvor der var plusgrader. Dejligt, det var lige, hvad vi trængte til.

For en gang skyld kom vi ikke til at sidde sammen, da flyet var stopfyldt, men der var kun en midtergang imellem, så det var ikke så galt.

Vi landede til tiden i Stansted; vi havde kun håndbagage med, som vi plejer, så vi skulle ikke vente på vores kufferter. Da vi kom ud i ankomsthallen, købte vi sandwich, drikkevarer og lidt slik til busturen (også som vi plejer).

Busbilletten til London blev købt hos National Express, vores yndlingsbusselskab, hvor vi kan stå af ved Marble Arch.

Tæt ved Marble Arch ligger Primark som var vores første mål. Der var en million mennesker i varehuset som altid. Det bedste tidspunkt at besøge Primark på er lige ved åbningstid kl. 8.30. Når man går ned ad Oxford Street, går stort set alle mennesker med en brun papirspose fra Primark. Det er her jeg køber nylonstrømpebukser, da de er gode og billige (3£).

Efter Primark gik vi ned ad Oxford Street mod Schuh (min yndlings skobutik i London). I august havde jeg købt et par Converse støvler, hvor det ene snørehul var gået i stykker, så de skulle byttes. Det var heller ikke et problem, men de var desværre udsolgt, så jeg fik pengene retur. Når man køber sko i Schuh (eller i deres webshop), har man et års bytteret, hvis man af en eller anden grund ikke vil have dem alligevel (de skal selvfølgelig ikke være brugte).
Jeg fandt desværre ikke nogle sko, jeg ville have.

Derefter gik turen til Desigual på Regent Street (lækkker butik, men dyrt tøj), hvor jeg fandt et par bukser. Jeg har længe ønsket mig et stykke Desigual-tøj. Bag Regent Street ligger området omkring Carneby Street med mange små  butikker f.eks. Irregular Choice, hvor jeg havde set et par sko, men de var for høje, da jeg fik dem på.

Bogbutikken, Waterstones, er også et obligatorisk stop på vores tur. Så vi gik ned ad Regent Street til Piccadilly Circus, som er Londons hjerte. Første stop på Piccadilly var Piccadilly Market, et lille hyggeligt marked foran St. James´s Church. Som sædvanligt købte jeg ingenting, men det er dejligt at opleve stemningen. Så gik turen til Waterstones, hvor vi drak kaffe i deres café. Vi kan bruge timer i Waterstones.

I den anden ende af Piccadilly ligger Hard Rock Café på en lille sidegade, så den ville jeg gerne besøge, da jeg aldrig har været der. Først besøgte vi deres butik, overfor ligger selve spisestedet, men der var meget lang kø for at komme ind, så det droppede vi og gik videre ned mod Knightbridge og Harrods. Mørket var ved at falde på, så det julepyntede London, var ved at komme til sin ret.

Vi bestemte os til at gå til vores hotel, selvom det lå helt ude i zone 2.

Vi havde kun reserveret værelset for en nat.
Da vi havde tjekket ud, besøgte vi Chelsea FC Megastore, som lå ved siden af hotellet, et mekka for fodbold-entusiaster. Vi besluttede at tage tuben til Marble Arch, så vi ikke startede dagen med at være udmattede efter den lange gåtur.
Så endnu engang gik vi ned ad Oxford Street og Regent Street og spiste frokost på en lille burger restaurant, Carneby Burger Co, et rigtig lækkert sted. Hvorefter vi besøgte Covent Garden sammen med resten af turisterne i London.

Vi havde ikke reserveret hotel til den sidste nat, da vores fly allerede gik kl. 6.40 søndag morgen, så vi gik rundt i stormagasinerne på Oxford Street. Debenhams havde åbent til kl. 23. Vi sluttede vores London-tur på KFC ved Marble Arch inden vi tog bussen tilbage til Stansted og tilbragte 5-6 timer i lufthavnen inden afgang.

Det var endnu en dejlig tur til London.