torsdag den 25. november 2010

Hvorfor rejse til London?

Ja, det er et rigtig godt spørgsmål...
  • London er en by, som kryber under huden på een, når man begynder at lære den at kende.
  • London har ALT at byde på for både store og små.


Min erfaring med London
Første gang, jeg rejste til London, var i 1992. Jeg var 20 år og gravid med vores første barn.
Vi var begge studerende og havde derfor ikke ret mange penge. Dengang kostede det en formue at flyve til England, så vi tog bussen... Det tog 24 timer.


I London boede vi på et MEGET billigt og slidt hotel ved Kings Cross. Værelserne blev også lejet ud på time-basis...
Men vi havde en fantastisk tur.


Først en del år senere kom vi tilbage til denne dejlige by.
Det var, da Ryanair havde åbnet sine ruter fra Danmark til Stansted Airport, og det blev en del lettere (og billigere) at komme aftsed.


I de senere år har vi besøgt London 2-4 gange om året på forlængede weekends både med og uden børn.


London-abstinenser
Når vi kommer hjem fra London, siger vi altid, at nu skal der gå en rum tid, før vi igen tager afsted.
Ved hjemkomsten er vi helt fyldt op med indtryk og gode oplevelser.

 Efter ca. 2 måneder kommer udlængslen igen, og jeg begynder at tjekke fly- og hotelpriser på nettet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar