Børnenes London

Man forbinder ofte London med shopping, men børnene kan også få glæde af at besøge den engelske hovedstad.

Vores børn har nydt følgende aktiviteter:

The London Dungeon
-er en interaktiv udstillling over grufulde begivenheder fra Londons historie, f.eks. Jack the Ripper, den store brand i London, Henry d. 8, pesten, fortalt på en sjov måde af skuespillere, som trækker de besøgende med ind i historien. The London Dungeon har den største spejllabyrint i verden.
Det er en rigtig god turistattraktion for større børn og voksne.
Åbningstider: se hjemmesiden, da det varierer
Adresse: 28-34 Tooley Street, London
Station: London Bridge

The Tower of London
-ligger ved Themsen og nær Tower Bridge. Borgen, som er opført i det 11. århundrede af Vilhelm Eroberen, har igennnem tiden været brugt til fængsel for fanger af høj stand, der som regel havde komfortable forhold. Henry d. 8 hustru, Anne Boleyn, sad fanget her og blev senere henrettet for højforræderi.
I Tower kan man også se kronjuvelerne, som har været opbevaret her siden 1303.
Åbningstider: 1. mar-31.okt: søn-man: 10-17.30, tirs-lør: 9-17.30,
1. nov-28. feb: søn-man: 9-16.30, tirs-lør: 9-16.30
Adresse: Tower Hill, London
Station: Tower Hil


Science Museum
-er fyldt med naturvidenskab og teknologi. Museet har mere end 300.000 genstande, f.eks. de ældste dampmaskiner, en medicinsk historisk samling, den første jetmotor og en IMAX 3D biograf. Utrolig lærerigt museum for både børn og voksne.
Åbningstider: man-søn: 10-18
Adresse: Exhibition Road, South Kensington, London
Station: South Kensington


Sejltur på Themsen
-fra Tower kan man med City Cruises tage ud at sejle på Themsen. Man kan stå af i Westminster, ved London Eye eller i Greenwich. Det er en hyggelig og afstressende måde at opleve London på.
Sejltider: fra kl. 10.00, se afgangstider på hjemmesiden
Adresse: Tower, London
Station: Tower Hill

Hamleys
-er en af verdens største legetøjsbutikker og et mekka for både små og store børn. Der er 6 etager med legetøj, brætspil, dukker, bamser, PC-spil og meget, meget mere. På øverste etage er der en café, hvor man kan tage et hvil og nyde en kop kaffe eller varm chokolade. Hamleys har ca. 5 mio besøgende hvert år.
Åbningstider: man-fre: 10-20, lør: 9-20, søn: 12-18
Adresse: 188-196 Regent Street, London
Station: Oxford Circus


Diana, Prinsess of Wales Memorial Playground
-ligger i Kensington Gardens tæt på Bayswater Road. Legepladsen  er et minde om afdøde Prinsesse Diana. Temaet for legepladsen er Peter Pan og den er bla. udstyret med et stort piratskib, en strandhule og et hus i trætoppene. Der findes også en musikhave, som er tiltænkt børn med handicaps. Børn under 12 år skal være ledsaget af en voksen, men der er også tilsyn på legepladsen.
Åbningstider: fra kl. 10
Adresse: Kensington Gardens, London
Station: Queensway eller Lancaster Gate

Chelsea Megastore
-er fodboldklubben Chelsea FC´s officielle butik, som ligger ved deres stadion på Fulham Road. Her findes alt til både store og små fodboldfans.
Åbningstider: man-lør: 10-18, søn: 11-17
Adresse: Stamford Bridge (Fulham Bridge), London
Station: Fulham Broadway



The Armoury
På Emirates Stadium holder fodboldklubben Arsenal til. Under stadion ligger den officielle Arsenal-shop. Så hvis man er Arsenal-fan er denne butik sagen.
Åbningstider: man-lør: 9-18, søn: 10-16
Adresse: Emirates Stadium, Hornsey Road, London
Station: Holloway Road