tirsdag den 20. august 2013

Skechers


Jeg elsker sko fra Skechers. Det er ikke de pæneste sko, der findes, men de er de mest behagelige sko, jeg nogensinde har haft på mine fødder, især deres GOwalk og deres GOrun serier.
I øjeblikket har jeg tre par sko fra Skechers: GOwalk, GOrun og et par shape-ups, som har en afrundet sål (ligesom MBT sko).
 
Mine GOwalk-sko kalder jeg også for mine London-sko, da jeg har dem på hver gang, vi er i London pga. at de er så behagelige at have på, og man kan gå og gå og gå i dem uden at få ondt i fødderne.
 
Da jeg var i London sidste gang, købte jeg et par GOrun, da mine GOwalk er ved at være slidte, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. De vejer ingenting, og Skechers markedsfører dem da også som barfodssko, det kan jeg godt forstå, da man næsten ikke mærker, at man har sko på.
 
Mine første par Skechers var shape-ups i ballerina-modellen. Dem brugte jeg, da jeg stod meget op på mit arbejde. På det tidspunkt var det meget ”moderne” at gå i MBT, men jeg købte et par Skechers, da de var billigere, og det har jeg aldrig fortrudt.
Skechers skriver om deres shape-ups, at de øger underbenets muskel-aktivering, at de øger kalorieforbrændingen, at de forbedrer kropsholdningen og reducerer moderate rygsmerter. Hvis de altså bliver brugt korrekt.
 
Jeg har overvejet, om mit næste par Skechers skal være et par bikers, som ligner et par ballerina-sko med flad sål, måske i grå eller brun, da alle min Skechers på nuværende tidspunkt er sorte.
 
I London besøger jeg altid Skechers-butikken ved Covent Garden for at se om, der er kommet nye modeller. Faktisk er ingen af skoene købt i en Skechers-butik, men i Schuh på Oxford Street, som jeg altid besøger, når jeg er i London. Årsagen er, at man i Schuh har 365 dages returret, og det synes jeg er enestående.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar