lørdag den 10. august 2013

Trivago

Endnu engang har vi haft en fantastisk tur til den britiske hovedstad.
Vi boede igen, igen på det dejlige hotel Jurys Inn Islington. Denne gang var morgenmaden inkluderet i prisen, som var omkring 800 kr for en overnatning i et dobbeltværelse.
Vi brugte Trivago.dk som prissammenligner for at få den billigste pris på hotelværelset.

Trivago er en hotel-søgemaskine, der sammenligner priser på mere end 700.000 hoteller fra 200 booking-sider. Otels.com viste sig at være det billigste sted at booke 2 overnatninger på Jurys Inn Islington. Det er første gang, vi har bestilt hotel via Otels, så vi var meget spændte på, om det ville gå gnidningsfrit, når vi ankom til hotellet, da prisen var lavere, end vi plejede at give, og den var inklusiv morgenmad. Morgenmaden koster normalt 10 £, hvis man bestiller den direkte på hotellet.

Vi vaklede mellem Jurys Inn og et skønt hotel i Camden, da vi aldrig har boet i den del af London før. Det var også via en booking-side, som vi ikke havde prøvet før, så jeg googlede den, og mange frarådede at bruge den pågældende side, da der var problemer, når man ankom til hotellet, pga. manglende betaling af regninger. Derfor er mit råd, at man altid undersøger booking-hjemmesiden, inden der bestilles via en ukendt side.

Trivago er meget nem at bruge, og man kan lave forskellige filtre, så søgningen kommer så tæt på ens ønsker som muligt, f.eks. antal stjerner, vurdering, prisinterval, afstand til forskellige områder, hotelnavn og fasciliteter. Trivago fåes også som app til mobiltelefonen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar