mandag den 30. marts 2015

Carnaby-området




Lige øst for Regent Street ligger et utroligt fredfyldt fodgængerområde, bestående af 13 gader. Carnaby er kendt for lifestylebutikker, små mode-boutiques og kendte brands, hvilket gør den til en af ​​Londons mest populære shoppingområder, da man altid kan finde noget unikt.


Den mest kendte gade, og den der har givet navn til området, er Carnaby Street. Den er opkaldt efter ejendommen Karnaby House, som blev opført i 1683 og er beliggende i gadens østlige ende. I 1958 åbnede den første tøjbutik, His Clothes, i Carnaby Street.
Gaden fik sin berømmelse i 1960'erne med hippie-bevægelsen, hvor der kom mange restauranter, musiksteder, modebutikker og designere til, samtidig med at bands som The Who og Rolling Stones holdt til i Carnaby Street.
I dag ligger der mere end 140 butikker og spisesteder i området, hvoraf mere end 50 er uafhængige restauranter, cafeer og barer, som tilbyder mad fra mere end 15 forskellige lande.


Når jeg er i London, skal jeg altid lige have et "skud" af Carnabys atmosfære.
Især butikkerne Irregular Choice (sko), Dahlia (mode-boutique), Liberty (stormagasin) og M.A.C.(make-up) får som regel et besøg, og en frappuccino på Starbucks plejer det også at blive til.
De tætteste undergrundstationer er Oxford Circus og Picadilly Circus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar